§ 1
Foreningens formål er at drive forsamlingshus på Helgenæs
§ 2
Som medlemmer kan optages personer, der er interesserede i foreningens arbejde og som er fastboende på Helgenæs. Medlemmer har ingen andel i foreningens formue eller overskud, som alene tilfalder foreningen.
§ 3
Foreningens ledes af en bestyrelse bestående af 5 medlemmer, som vælges for 2 år ad gangen. Første gang afgår 2 medlemmer, næste år 3 medlemmer og så fremdeles. Desuden vælges 2 suppleanter for 1 år ad gangen. Bestyrelsesmedlemmer kan genvælges.
§ 4
Generalforsamling er foreningens øverste myndighed. Ordinær generalforsamling holdes hvert år i februar.
Dagsorden skal omfatte følgende punkter:
Valg af bestyrelse på generalforsamlingen træffes ved almindeligt stemmeflertal. Afstemningen foregår skriftligt. Alle medlemmer over 18 år har én stemme. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde. Indkaldelse til generalforsamling sker i lokalavisen, med mindst 14 dages varsel.
§ 5
Bestyrelsen udarbejder selv sin forretningsorden og vælger sin formand, næstformand og kasserer. Suppleanter deltager i bestyrelsesmøderne, uden stemmeret. Møderne refereres digitalt og referatet godkendes på efterfølgende møde, dog skal alle referater printes ud og gemmes i mappe.
Bestyrelsen holder møde, når formanden eller mindst 3 medlemmer anser det for påkrævet. Bestyrelsen har ret til at nedsætte udvalg efter behov.
§ 6
Formanden leder bestyrelsesmøderne, modtager alle sager, der vedrører foreningen og har ansvaret for deres behandling. Regnskabsåret går fra 1. januar til 31. december. Regnskab og status afleveres senest 31. januar til bestyrelsen i revideret stand. Kassereren fører foreningens regnskab. Kassereren er ansvarlig for de midler, der bliver ham/ hende betroet, og sørger for alle ind- og udbetalinger. Kassereren er pligtig at aflægge regnskab, så ofte bestyrelsen ønsker det.
§ 7
Valg af revisorer gælder for et år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
§ 8
Vedtægtsændringer skal vedtages af generalforsamlingen med almindeligt stemmeflertal.
§ 9
Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen finder anledningen dertil, eller når mindst 25 medlemmer skriftligt overfor bestyrelsen fremsætter begrundet anmodning herom.
§ 10
Beslutning om foreningens opløsning er kun gyldig såfremt ¾ af de til generalforsamlingen fremmødte stemmer for foreningens opløsning. I tilfælde af opløsning træffer generalforsamlingen beslutning om anvendelse af foreningens midler, som dog under alle omstændigheder skal anvendes til at sikre, at der fortsat arrangeres fælles aktiviteter på Helgenæs. Midlerne kan i intet tilfælde fordeles blandt medlemmerne.
§ 11
Der kan ikke optages lån uden generalforsamlingens godkendelse. Dog kan bestyrelsen vedtage at optage et kortvarigt lån til betaling af forbedringer/ombygninger, hvortil der er bevilget penge.
Revideret og godkendt på generalforsamling februar 2018.