Store forandringer prægede Helgenæs i slutningen af 1800 tallet. Brugsen, Forsamlingshuset og Andelsmejeriet har rødder tilbage i andelsbevægelsen.
Højskoleophold for unge mennesker fra Helgenæs kom til at præge udviklingen. Næsten alle, der vendte hjem fra højskolerne, blev agitatorer for politisk oplysning, andelstanken var en del heraf.
På Helgenæs resulterede det bl.a. i bygning af et andelsmejeri i 1892, et forsamlingshus i 1899 og en brugsforening i 1908.
Flere foreninger gik i 1899 sammen om at få bygget et forsamlingshus, en af foreningerne var Helgenæs Totalafholdsforening. Det resulterede i, at der i flere år ikke måtte udskænkes spiritus. Huset stod færdigt i 1900 og blev brugt til de mange foreningers generalforsamlinger, almindelige møder og fester.
Om vinteren var der folkedans, dilettant og gymnastik.
Kvindelige gymnaster ved Forsamlingshuset 1928
I 30erne var der overvejelser om at bygge et nyt forsamlingshus, fordi man ønskede en sportsplads i forbindelse med forsamlingshuset. Det endte dog med at man stiftede en forening ”Helgenæs Forsamlingshus” i slutningen af 1939.
Denne forening købte huset af de forskellige foreninger, der stod som ejere, og istandsatte det. Man byggede udvidelsen mod øst, hvor den lille sal og køkkenet befinder sig og lejligheden ovenpå til den nye vært. Af protokollen fremgår at den store sal dengang kostede 15 kr i leje samt penge til brændsel.
Folkedanserholdet fra 1943, i baggrunden mejeriet.
I 1943 overtog tyske besættelsestropper forsamlingshuset. Der blev indkvarteret over 100 soldater her, denne trængsel ødelagde en del af forsamlingshuset. Toiletterne i kælderen stoppede, og da soldaterne gravede afløbet frit, styrtede en af siderne i huset sammen. Efter befrielsen blev skaderne udbedret og det sædvanlige liv i forsamlingshuset blev genoptaget.
Dilettant i Forsamlingshuset.
Op gennem 70erne blev huset moderniseret bla med ny toiletter i en tilbygning på bagsiden af huset.
Teatergruppen Rivegildet lejede i 1995 1. sals lejligheden, som havde stået ubenyttet i flere år efter at værten ikke længere boede i Forsamlingshuset. Gruppen renoverede 1. salen og installerede el-varme. Teatergruppen havde ud over 1. salen adgang til at øve i den store sal.
I 1997 opførtes ”Rejsen i rum”, som var en ret stor affære, hele forsamlingshuset - alle og ethvert rum – var ombygget til en rejse, hvor der skabtes rum og gange og oplevelser af masser af stof og en mængde kroge oppe i loftet. Til ”Rejsen i rum” kom børn fra hele Djursland til Helgenæs i busser og oplevede denne virkelig spændende oplevelsesrejse. En del af rejsen var også udenfor.
I 2003 gik Rivegildet konkurs og dermed afsluttedes et rigtig godt og kreativt samarbejde med Forsamlingshuset gennem 8 år.
I 1997 startedes amatørteatergruppen ”Helgenæs Stadsteater”, som siden har opført et teaterstykke hvert efterår i Forsamlingshuset. Gruppen øver i huset, og har lånt 1. salen til depot, så længe der ikke er brug for lejligheden til andet formål.
Foreningen ”Helgenæs Forsamlingshus” blev nedlagt i 1999. I dag er der dog stadig en forening, der ifølge vedtægterne skal drive forsamlingshuset, og medlemmer er alle fastboende på Helgenæs, der er interesserede i formålet.
Renoveringen er fortsat, således har huset efter årtusindskiftet fået energirenovering med nye vinduer, hulmursisolering, varmepumper og et totalt renoveret køkken.
Penge til drift og vedligeholdelse af huset er alle årene skaffet ved gaver, loppemarkeder, fester, udlejning til private arrangementer og fastelavnssluppen. I 2006 udkom ”En egnsguide til Helgenæs” som ved salg gav et overskud på 43.000 kr til Forsamlingshuset. Desuden har Forsamlingshuset til større renoveringer fået økonomisk støtte fra fonde.
Det gamle køkken rages ned for at give plads til det nye, februar 2012.
Bag Forsamlingshuset ligger 2 små huse, det ene er det gamle das, det andet det tidligere frysehus. Frysehuset var et andelsforetagende og blev oprettet i 1950 og bygget på Forsamlingshusets grund. Hver andelshaver havde en boks med nøgle og kunne hente og bringe frysevarerne efter behov. Andelsfrysehuse fandtes overalt på landet, som en moderne mulighed for opbevaring af fødevarer. Men med den stigende velstand i løbet af 60erne fik den enkelte familie egen fryser og efterhånden var der så få, der ønskede at leje en fryseboks, at det ikke kunne betale sig at have et frysehus kørende. I dag fungerer begge de små huse som depot for Forsamlingshuset.
Kilde:
Jørgen Wendelboe: ”En egnsguide til Helgenæs” og ”Helgenæs, historien om et sogn i Danmark”.